Østerbro har en lang og spændende historie. Allerede for 6.000 år siden boede stenaldermennesket her. De har efterladt sig nogle spor, som man fandt, da man gravede bassinerne til Frihavnen ud.
Østerbro Lokalhistoriske Forening
Medlemsbladet
2100 Ø
Østerbro Lokalhistoriske Arkiv
Arrangementer
Lidt Østerbro- historie
Billeder fra det gamle Østerbro

Lidt Østerbrohistorie

I 1600-tallet flyttede en del ildelugtende og pladskrævende virksomheder ud på Østerbro, og navne som Kalkbrænderivej og Blegdamsvej fortæller om en helt særlig form for erhverv i ældre tid. Ellers var Østerbro først og fremmest præget af haver og landsteder - man lå på landet på Østerbro.
Efterhånden som pladsen bag de snærende volde i Kongens København blev stadig mere trang, øgedes presset på forstæderne, og så tidligt som i 1830'erne fik Døveinstituttet tilladelse til at opføre den første grundmurede bygning tæt uden for Kastellet i det ellers klausulerede demarkationsterræn.
I 1850'erne blev fæstningen nedlagt, og så gik det hurtigt !
Allerede i 1857 holdt man rejsegilde på den første store etageejendom. Løruphus ved Trianglen. og omtrent samtidig opførte Lægeforeningen vore dages Brumleby på et stykke af fælleden.
Østerbro bevarede længe sit landlige præg i bl.a. Rosenvænget, hvor en række kendte kunstnere, fx Fru Heiberg, opførte villaer, men i løbet af 1880'erne blev også dette kvarter omringet af etagebyggeri, og ud mod Øresund anlagdes frihavn og jernbane. I 1920'erne var Østerbro udbygget, og havde ca. 66.000 indbyggere - til sammenligning, er der i vore dage ca. 85.000.
Vort eget århundrede har også præget Østerbro på godt og ondt. Anlægget af Fælledparken understregede bydelens grønne og åbne karakter og Frihavnen gav arbejdspladser til sidegadernes mange beboere. I Ø-gadekvarteret blandedes industri og beboelse og i Ryvangen anlagdes et kvarter med fine herskabshuse, opført af datidens bedste arkitekter.
Det er nutidens opgave, at bevare og vedligeholde Østerbros særpræg og det kan kun gøres med kendskab til bydelens særlige historie.
Start
I middelalderen dækkede landsbyen Serridslevs marker det meste det meste af bydelen. Dens jorder blev i 1530'erne skænket København, der brugte området til græsning. Fra denne tid har nogle marknavne overlevet som vore dages gadenavne fx Bryggervangen, Borgervænget og Vognmandsmarken.